I denne workshop skal vi arbejde med, hvordan vi kan lave animerede begrebsforklaringer vha. funktionen Magisk Flytning i Keynote. Ydermere arbejder vi med linkfunktionen i Keynote, som kan gøre en præsentation interaktiv ved at oprette bl.a. knapper i elevproduktioner.
Workshoppen har stort fokus på at inspirere til hvordan elevernes stemmer og faglige sprog kan aktiveres på varierende måder.
I workshoppen drøfter vi sammen, hvordan de forskellige apps kan anvendes i undervisningen og hvilke faglige kontekster de kan spille ind i.
Vi kigger også på opbygning af præsentationer vha. appen Pastel og internetressourcerne Find The Tune og Pixabay.
Få adgang til spændende bonusmateriale
Til workshoppen er der skabt en introduktionsbog med små introduktionsvideoer, som der kan anvendes i undervisningspraksis med elever.
Derudover er der produceret 5 skabeloner som I kan arbejde videre med, enten selv eller sammen med jeres elever. Skabelonerne omhandler; farvelære, vikingernes togter, fotosyntese og solsystemet og app produktion.