I denne workshop arbejdes der med at skabe informative og interaktive billeder, kaldet scener, i programmet Thinglink. Thinglink er en del af Skoletube pakken og dermed gratis at anvende i jeres egen praksis.
Thinglink giver kort fortalt eleven muligheden for at uploade egne billeder, og sætte liv til dem ved at oprette interaktive knapper. Knapperne kan bestå af tekst, billede, video, weblinks og lyd.
Vi kommer omkring følgende emner:
- Uploade et foto til Thinglink
- Importere billeder fra internettet
- Oprette knapper med multimodalt indhold
- Ændre layout på indhold
- Lave spørgeskemaer brugere kan svare på
- Lave overgange fra scene til scene (Escape Rooms)
- Eksportere produktion i Thinglink som link og QR-kode